Kontakt - Volkswagen Skanderborg
Firmaet Ove B. Dirksen A/S blev startet i 1960 af Ove B. Dirksen og videreføres nu af hans barnebarn; Dirk Schytt Larsen:
I en gammel hestestald i den gamle bydel i Skanderborg levendegjorde min morfar en gammel drøm, om at blive selvstændig VW forhandler. Da distriktet Skanderborg - Odder skulle bemandes med en VW forhandler fik mine forældre tilbuddet og med deres små sparepenge vovede de pelsen. Hele familien var sammen om at male de gamle bygninger, og siden dele brochurer rundt i byen.
Det var dengang "en mand var en mand, og et ord et ord". Der blev ikke oprettet en skriftlig kontrakt, men det kom siden, og med de nye kontrakter fra oktober 2003, er det nu kun skriftlige aftaler, der er bindene.
Firmaet er stadig et familiefirma, og trods de store udfordringer bilbranchen har været udsat for, er det lykkedes for os at bevare vor selvstændighed og vores uafhængighed. Derved er vi i stand til at give en personlig og god service, idet vi altid er i stand til at tage en hurtig og flexibel beslutning.
Og hvad er der så tilbage af den gamle ånd fra 1960: Vort motto er det samme: "Do it now". Gør tingene med det samme. Ringer du til en værkfører eller en sælger, kan du få et svar eller et tilbud med det samme.
Uddelegering af ansvar er stadig et af vore vigtige lederprincipper. En værkfører eller sælger kan altid selv træffe en beslutning, så du hurtigt får den hjælp, du har brug for.
Gode og dygtige medarbejdere er grunden til, at vi stadig eksisterer. Flere af vore svende er på vej mod 20 års jubilæet. Vore piger på kontoret er startet som lærlinge, og en af dem, har lige holdt 25 års jubilæum. I september 2020 havde firmaet 60 års jubilæum og nu ser vi frem mod en ny spændende periode med Skoda, som nyt brand i huset.
Åbningstider
| I dag |
Se hver afdeling |
| Tirsdag |
Se hver afdeling |
| Onsdag |
Se hver afdeling |
| Torsdag |
Se hver afdeling |
| Fredag |
Se hver afdeling |
| Lørdag |
Se hver afdeling |
| Søndag |
Se hver afdeling |
|
|