2,0-liters-motorerne vil få en softwareopdatering. Den rene arbejdstid til dette tiltag vil udgøre ca. en halv time.
Takket være fremskridt inden for motorudviklingen og en forbedret strømningssimulering i komplekse indsugningssystemer er det i kombination med en dertil tilpasset softwareoptimering lykkedes at realisere et tilsvarende enkelt og kundeorienteret tiltag.
Målsætningen ved udviklingen af de tekniske tiltag er fortsat at opnå de gældende emissionsmål, uden at det går ud over motorydelsen, forbrugstallene og præstationerne. Men da Volkswagen AG først skal have målt alle modelvarianter, kan opnåelsen af disse målsætninger ikke bekræftes endeligt på nuværende tidspunkt.
På grundlag af disse tekniske tiltag, som er bekræftet af den tyske færdselsstyrelse, vil de nødvendige servicekoncepter nu blive udarbejdet til de berørte EU28-lande. Målsætningen er som led i en tilbagekaldelse at kunne bringe de første biler op på det påkrævede tekniske niveau fra januar 2016. Efter den aktuelle vurdering vil samtlige tiltag som led i tilbagekaldelsen for alle motorvarianter strække sig hen over kalenderåret 2016. I Danmark har de relevante danske myndigheder nedsat en taskforce, der skal vurdere de tekniske løsninger i Danmark og i samarbejde med Volkswagen også lægge en detaljeret plan for berørte danske bilejere. Det er Volkswagen Danmarks klare ønske, at arbejde åbent sammen med denne taskforce for at få afhjulpet problemet for de berørte danske kunder. Volkswagen i Danmark forventer, at man også i Danmark vil begynde opdateringerne i starten af 2016.
Volkswagen vil holde det nødvendige tidsforbrug, der opstår ved udførelsen af de tekniske tiltag, på et så lavt niveau som muligt for alle kunder. Alle Volkswagen kunder har eksempelvis allerede siden starten af oktober haft mulighed for selv at kontrollere, om deres bil er berørt af dieseltematikken. På www.vwdieselinfo.dk/ kan alle kunder indtaste deres stelnummer og få klar besked om deres bil er berørt.
Med disse fastlagte tiltag foreligger der nu tekniske løsninger til størstedelen af alle berørte koncernmodeller med EA 189-motor i Europa. I slutningen af denne måned vil de pågældende tiltag til den 1,2-liters trecylindrede dieselmotor også blive præsenteret for den tyske færdselsstyrelse.
I stil med fremgangsmåden hos mærket Volkswagen planlægger koncernes øvrige mærker – Audi, SEAT, ŠKODA – ligeledes tilsvarende tiltag for deres berørte biler.
Det står fast, at bilerne teknisk set stadig er sikre og driftsklare og derfor kan bruges ubegrænset i trafikken.