Servicerådgiverelev til Dirksen-Volkswagen Skanderborg

Vi søger en frisk og udadvendt servicerådgiverelev, som passer ind i vores Volkswagen team.

Brænder du for den gode kundeservice? Er du vild med biler og kunne du tænke dig at gå i gang med et spændende uddannelsesforløb, hos en af Danmarks bedste Volkswagen forhandlere, så kan det være, at det lige er dig, vi mangler.

Du kommer til at indgå i et ungt team af servicerådgivere, som servicerer Volkswagen og Audi. Dine opgaver vil udvikle sig i takt med uddannelsen, men i starten vil du beskæftige dig med booking af værkstedskunder, fakturering samt oplæring i serviceprocesser, kundetilfredshed, hvor du som servicerådgiverelev har kundekontakten hele vejen.

Uddannelsesforløbet

Som vores nye handelselev vil du igennem det to-årige forløb hos os gennemføre handelsuddannelsen samtidig med, at du vil opnå en certificering som servicerådgiver inden for vores mærker. 

I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Erhvervsskolerne i Aars sammen med andre handelselever fra vores koncern og være i erhvervsfaglig praktik hos os.

Hvem er du?

  • Du har en uddannelsesmæssig baggrund, HHX er at foretrække, men STX, HF og HTX er også en mulighed.
  • Du har en ydmyg tilgang til det at lære og vil gerne skabe resultater
  • Du er servicemindet og trives med at have kontakt med mange forskellige typer af kunder. Det gælder både telefonisk og personligt
  • Du er tålmodig og har en empatisk holdning over for dine fremtidige kunder
  • Du kan arbejde selvstændigt, effektivt, er målrettet og har styr på dine opgaver
  • Du har den teamånd der skal til, for at få samarbejdet til at fungere og er absolut fleksibel, især i travle perioder
  • Du har et godt humør, er smilende og udadvendt
  • Du har kørekort

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø i en moderne virksomhed
  • En plads i et ungt serviceteam, som er ekstremt mærkededikeret
  • Et job med faglig og personlig udvikling
  • Løn efter gældende overenskomst for uddannelsen

Send din ansøgning med foto og CV til line@dirksen.dk Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og vil derfor løbende invitere til jobsamtale. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte servicerådgiver Line Jørgensen på tlf: 87933372